Spontane aborter er stadig et ret uudforsket område, men da ca. 30% af alle graviditeter ender i en abort, vil en del kvinder komme i berøring med problematikken. Denne engelske bog forsøgerigennem mange kvinders personlige oplevelser at redegøre for de fysiske og psykiske følger af gentagne spontane aborter. De udmærkede faktaoplysninger om årsagerne til spontan abort, de reellebehandlingsmuligheder, herunder en ny form for immunterapi, som endnu ikke anvendes i DK, gode råd om støtte, forebyggelse m.v. står desværre blandet ind i de mange forskellige personligeberetninger. Indholdsfortegnelsen giver ikke megen hjælp til at finde rundt i den rodede fremstilling, hertil må stikordsreg. anvendes. Litt. listen er udelukkende til engelsk forskningslitt. Deter fint at supplere fakta med personlige beretninger, men det ville have hjulpet på anvendeligheden og overblikket med en mere systematisk indfaldsvinkel, og at stoffet i højere grad var tilpassetdanske forhold. M.h.t.kriseterapien er der bedre hjælp at finde i bibliotekets andre bøger om sorg og krise, ikke mindst fordi bogen her fokusererpå det lykkelige mål: at få et barn. På danskfindes fra 1982 B. Hogg: Abort - naturens orden?.