Spontane kalender-blade udkom første gang i 1976, så genudgivelsen markerer samtidig FP Jacs 25års jubilæum som forfatter. Digtsamlingen udkom oprindeligt som et serieabonnement på 22 hæfter og i en samlet udgave på 16 sider. FP Jacs debut signalerede et stilbrud med 70ernes bekendelseslitteratur. Det fabulerende udtryk var anderledes og den stilbevidste litterære leg havde man ikke set siden 60ernes systemdigtning. Selve udformningen af bogen er da også et udtryk herfor. Den er inddelt i to "kasser", et digtningens forord og et digtningens efterskrift. Forordet former sig som et langt digt, først inddelt i strofer hvorefter det akkumulerer i en lang sammenhængende "mantra" i takt med digter-jegets maniske udbrud, noget man i 70erne dog også havde set hos Turell. Jac skriver bl.a. om 70erne som "ængstelige pupertets-tider" og om den vitalitet som vil forme 80erne og her kom jo den nye musik og lyrik, bz-kulturen og de unge vilde malere. I nyere litteraturhistorisk sammenhæng er bogen absolut interessant. Spontane kalender-blade giver især udtryk for en generations "vrede" mod den daværende litteratur og kultur. Men samtidig indeholder bogen også beviser på den unikke poesi og stil som Jac allerede dengang mestrede.
