Spil / computerspil

Sports party


Beskrivelse


Sportsspil. Spillet foregår i det fiktive ferieparadis Paradise Island. Øen har ni fritidsaktiviteter. Der er beachvolley, badminton, minigolf, tre slags basketball, et kastespil, hestesko-kast samt kroket. Du kan konkurrere mod din wii, eller du kan udfordre tre kammerater til din dyst rundt til øens aktiviteter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 2008

af

af

Finn Christiansen

d. 2. okt. 2008

Wii. Et partyspil, som består af ni simple minispil. Spillet henvender sig primært til de unge og voksne, der bruger wii-konsollen som et festligt indslag med vennerne. Spillene er meget enkle, og kan anvendes af børn fra 6 år. PEGI: 3+ er i orden. Sprog: engelsk.

Spillet foregår i det fiktive ferieparadis Paradise Island. Øen har ni fritidsaktiviteter: beachvolley, badminton, minigolf, tre slags basketball, et kastespil, hestesko-kast samt kroket. Alle spil kan have fra en til fire spillere. Brugerfladen er sammensat af et gyseligt Hawaii-tema med palmer, bambusrør og sted-typisk muzak. Det er meget sjældent at et spil kan drive mig til vanvid allerede i de indledende menuer, men det skete her. Generelt set er spillene dårligt programmerede. De er alt for simple til bare at have en snert af virkelighedens sportslige forlæg. Fx minigolf, hvor fysikken, dvs. realismen i svinget og kuglens bane, er så simplificeret, at det ligner tilfældighed. Simpelthed er i denne type spil en dyd, men fysikkens love bør som minimum overholdes.

Nintendos eget Wii sports er et glimrende eksempel på, hvordan partyspil bør konstrueres. Det er tilsvarende enkelt at forstå, men fanger samtidig essensen af virkelighedens sport. Der findes ikke andre hestesko-kaste-spil på markedet, men det er måske heller ikke lige dén aktivitet vi mangler allermest i wii-version.

Et ucharmerende og ikke særligt underholdende partyspil - hverken som solo-oplevelse eller i venners lag.



Informationer og udgaver