Forfatteren skrev i 1995 romanen Hvor mælkebøtter gror. Nu følger nærværende psykologiske portræt-roman, om billedkunstneren, Marie Blak, der er gravid og venter sit andet barn. Graviditeten får Marie til at tænke på sin egen barndom og sin mor. Det får nogle indre mentale diger til at briste, med den uhyggelige konsekvens, at Marie tror, at hun kan forudsige, hvornår hun selv skal dø. Efterhånden, som historien skrider frem, bliver Marie nærmest besat af sine tvangstanker om morens selvmord og egne dødsneuroser. Det er synd for hende, men det er endnu mere synd for hendes 4-årige dreng og den helt lille ny i maven, som hun ikke tænker særlig meget på i sygdommens følgevirkninger af selvoptagethed. Det er en realistisk, sine steder uhyggelig beretning om fortrængninger, angst, hybris, forelskelse der bliver til dagligdag, sorg og fravær. Romanen, der ikke har meget ydre handling, er holdt i et tæt og ordrigt sprog. Hovedpersonen virker relativt troværdig, mens bipersonerne fremstår uklare. Skønt det ikke er let at beskrive, hvordan vi ser ud indvendigt og slet ikke, når der er noget, der går i stykker derinde, lykkes det forfatteren flere steder, at få sat nogle velvalgte ord på anelser og følelser fra sjælens dyb.