Hønsegudens folk, de der har meldt sig ud af velfærdssamfundets omklamring, men som alligevel lever på dettes vilkår i en tilbage-til-naturen-drøm, er temaet for denne prægtige, men ogsådunkle, næsten mystiske roman af Bent Haller. Bogens 4 personer, alle anonyme, en familie, lever i et simpelt hus i et vildt klitlandskab, lever i en rastløs flugt- og frygttilstand, isolerede.Jagt og indsamling af spiseligt er væsentlige sider af deres tilværelse, men psykologisk sprækker denne, da andre mennesker bryder ind på deres territorium. Angsten bryder ud og forpester deresliv, æder deres sjælefred og drømme. Børnene bliver syge og dør, kvinden overlever måske ved at opsøge omverdenen, mens manden gribes af totalt vanvid og psykisk opløsning. - Nok er bogens tema detalternative livsmønster og et liv i en dæmoniseret natur, i hvert fald læst umiddelbart -men mon ikke denne sære roman egentlig skildrer det liv, det alternativet spejler, vi faktisk lever ude aftakt med naturen og medangsten og vanviddet i husenes mure, cementeret og legeret i civilisationens frembringelser? En meget spændende og meget væsentlig titel med bud til alle.