Spil / computerspil

Springdale


Beskrivelse


Adventurespil. Du ankommer til rideklubben og der er god brug for din hjælp. Hjælp f.eks. med at fjerne giftige planter så hestene ikke bliver syge, find lækre æbler til hestene, hent benzin til traktoren eller reparer indhegningen. Der er nok at give sig til. Prøv også terrænløb og springbaner. Jo bedre du bliver, des flere heste kan du prøve og des mere udstyr kan du købe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2010

af

af

Astrid Tang

d. 15. apr. 2010

Wii, PS2. Adventurespil for hesteglade piger i alderen 6-11 år. Sproget er dansk i skrift og tale, enkelte steder dog kun skrift og her må de yngste have lidt hjælp. PEGI 3 passer til det ikke-voldelige indhold. Historie og indhold er ens i spilversionerne og styringen forekommer intuitiv til begge.

Ved spillets start vælges en af fire rideklubber. Her møder spilleren rideklubbens ejer, dyrlægen, altmuligmanden m.fl. Hver person har brug for hjælp eller tilbyder spilleren at deltage i et løb. Opgaverne går typisk ud på at hente eller finde genstande, heste eller personer. Løbene er enten terrænløb eller springbaner. Som opgaver og løb klares får spilleren mulighed for at vælge mellem forskellige heste, købe tøj og udstyr og vinde medaljer. Spilleren kan frit ride rundt i landskabet og kan særlige steder finde små quizspørgsmål, der giver ekstra points eller penge til indkøb. Pleje af hesten fylder meget lidt, det er opgaver og løb der tæller. Når alle opgaver og løb er gennemført på en rideskole, skiftes til den næste. Grafik og lyd er udmærket uden at være fremragende. Spillet bidrager ikke med nyt til genren, men er bestemt et hyggeligt bekendtskab. Der er udelukkende mulighed for singleplayer og ingen onlinefunktion. Spillet kan gennemføres på 6-7 timer.

I opbygning, plot og grafik ligner spillet andre Springdale-spil som fx Ud over engene og Over stok og sten.

Heste, adventure og løb er en fin kombination, der er set flere gange før. Spillet bidrager ikke med nyt til genren, men er bestemt et hyggeligt, om end lidt kortvarigt, bekendtskab.