Bøger / skønlitteratur til børn

Sprinters bedste job


Beskrivelse


Billedbog. Sprinter får det vigtige job at holde hunden Sofus beskæftiget, mens Bob og Vinni bygger en lade.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Torben Wilhelmsen

2008

2 nye billedbøger om Byggemand Bob. Sprinters bedste job er for billedbogslæsere fra ca. 3 år, mens Bob i det vilde vesten kan forstås fra ca. 4 år.

Disse 2 nye billedbøger om Byggemand Bob er ganske forskellige. I Sprinters nye job får Sprinter til opgave at tage sig af hunden Sofus, så den ikke går i vejen, mens Bob og Vinni bygger en lade. i Bob i det vilde vesten er handlingen henlagt til en forladt guldgraverby i Det Vilde Vesten. Her møder Bob og vennerne bl.a. en cowboypige, og det ender med, at de finder en forsvunden guldskat. Bogen om Sprinter har traditionel BB-format og udseende med farvede sider med småbilleder af værktøj mv., mens bogen fra det vilde vesten har et større format og med sin større tekstmængde og ganske lange historie mere ligner en traditionel billedbog. Fælles for de to bøger er illustrationerne, der består af kulisseagtige stillbilleder fra dukkefilmene med dukker med stive ansigtsudtryk. Teksterne er ganske velskrevne og velegnede til oplæsning.

Disse to nye Byggemand Bob-bøger ligner grundlæggende rækken af øvrige billedbøger, der bygger på populære dukkefilm, som fx Lille Røde Traktor og Lokomotivet Thomas.

To nye billedbøger om den populære Byggemand Bob. Sprinters bedste job ligner meget tidligere udsendte BB-bøgerr, mens Bob i det vilde vesten med sit større format og sin omfangsrige tekst er for de lidt større billedbogslæsere fra ca. 4 år. Begge bøger vil blive populære blandt de mange BB-fans.