I efteråret 1977 afholdt Folkeuniversitetet og AOF et lokalhistorisk kursus i Hobro, hvor man undersøgte byens største industrivirksomhed: De danske spritfabrikers afdeling i Hobro. Deltagerevar folk fra fabriken, »Spritten« kaldet. Kursets resultat er denne udmærkede bog, der via 4 hovedafsnit får det hele med, fra købmand Kirketerp i 1782 startede et brændevinsbrænderi i Hobro, tilDDSF i 1923 opkøbte samtlige landets spritfabriker og fik statsmonopol, indtil afdelingen i Hobro definitivt lukkes 1978, og produktionen overføres til Ålborg. De 4 kapitler omhandler produktionen,arbejdsforholdene, familiernes levevilkår samt brug og misbrug af alkohol. Bogen repræsenterer noget sjældent: forfatterne (selv arbejdere) til et skrift om arbejderhistorie, forholder sig også tilproduktionens art på en kritisk måde; til problemet med, at produktionen i samfundet styres af efterspørgslen og ikke af befolkningens væsentlige behov. Ny er også denne form for lokalhistorie,hvor folk selv tagerderes egen situation og dens forhistorie op til behandling. Af disse grunde er bogen også et lærestykke, hvis interesse rækker ud over Hobro. Den er for hele landet.