Bøger / skønlitteratur / roman

Spurvenes sky


Beskrivelse


Da tre amerikanske missionærer ankommer til Edo i Japan i 1861, sættes en række begivenheder i gang, som omfatter fyrst Genji, som kæmper for sit liv mod Shogunatet. Japan er i opløsning, de gamle sæder er i forfald, men Genji sætter sin lid til forandringerne.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2005

af

af

Karsten Just

2005

I 1861 er Japan ved at åbne sig for omverdenen, og kristne missionærer ankommer til landet. Emily Gibson og Matthew Stark er nogle af dem. De slår sig ned i Edo under beskyttelse af overhovedet for Okumichi-klanen, Genji, hvilket ikke alle er tilfredse med. Kampen om Shogunatet raser, landet er i opløsning, og fyrst Genji er efterstræbt. Han må undslippe fra Edo, og drager med de to missionærer og elskerinden Heiko og en flok samuraier gennem fjendligt land mod slægtens slot, Spurvenes Sky, for at beskytte sig selv og slægten. Genji er som en af ætten i hver generation udstyret med profetiske evner, og ved at hans liv skal reddes af en udlænding. Det kommer til mange drabelige slag, men Genji overlever, Emily bliver tilbage i Japan, mens Heiko og Stark drager til USA. En forrygende flot roman, velskreven og intens, Matsuoka kender stoffet, et Japan fra midten af 1800 stiger frem, befolket med samuraier, ninjaer, bønder og tjenestefolk, sære ceromonier, og et land med stor forskel mellem fyrster og undergivne, et stift system som er under forvandling. Romanen er spændende, miljøet er flot beskrevet, og personerne er skildret med de fejl og mangler de alle besidder. Shogun af Clawell var en flot roman, men Spurvenes sky overgår den langt, her er tale om en roman der har det hele, krig, kærlighed og forræderi, sat ind i historiske rammer, som føles helt autentiske.


litteratursiden.dk

d. 26. okt. 2016

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 26. okt. 2016

Storslået historisk drama fra et Japan midt i brydningstiden mellem det traditionelle Japan og den begyndende indflydelse fra omverdenen. Var du vild med romanen 'Shogun' af James Clavell eller film...