Bøger / faglitteratur

Staffbogen : om den engelske Staffordshire Bull Terrier


Beskrivelse


Om Staffordshire Bull Terrieren som er en af de såkaldte muskelhunde. Den beskrives som en familiehund og der gives et billede af racens historie og de vilkår, der har været med til at forme den.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Jørgen Bartholdy

2008

Den engelske Staffordshire bull terrier er med sit muskuløse, energiske ydre placeret i den gruppe af hunde, der er allermest populære for tiden. Bogen her henvender sig til de Staff-ejere, der har hunden for at have en rar og velopdragen familiehund, og et af bogens erklærede mål er at lægge distance mellem Staffen og muskelhunde/kamphunde begrebet.

Erik Westergaard er museumsinspektør ved Museet på Frederiksborg Slot, og det smitter af på bogen. Ud over de almindelige råd om hundens pasning, pleje og opdragelse m.m., er der en langt grundigere gennemgang af racens særlige historie end vi er vandt i denne sammenhæng. Forfatteren er selv Staff-ejer, og hans forsikringer om racens godmodighed og kærlighed til børn må tages for troende.

Ejsensøs forlag har udgivet flere andre bøger med beskrivelser af nogle af de mere populære hunderacer fx Cairnbogen, Skottebogen og Westiebogen. Dette er den første bog om Staffordshire bull terrieren på dansk.

Nuværende og kommende Staffordshire bull terrier-ejere vil i denne bog finde et væld af praktiske råd og viden om den populære hunderace.