Bøger / skønlitteratur til børn

Stakkels Allan


Beskrivelse


Billedbog. I stormagasinet bliver Allan væk fra sin mor. Men han er ikke den eneste. En pige, en sut, en ældre mand, en hund og en bamse lider samme skæbne. De slår følge gennem stormagasinet for at finde dem, de er blevet væk fra.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2014

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 23. sep. 2014

Billedbog for børn i alderen 5-8 år, der måske har oplevet hvordan det er at blive væk i et supermarked. Velegnet som højtlæsning. Kræver ikke meget formidling, da mange sikkert vil genkende Nordqvists karakteristiske illustrationer.

Barnets oplevelse af at blive væk i et supermarked foldes her ud i en eventyrlig fortælling af to af Sveriges største børnebogsskabere. Allan er med sin mor på juleindkøb i et stort varehus, men så snart de træder indenfor bliver de væk fra hinanden. I resten af historien følger vi den ulykkelige Allan, der fattet erfarer at der også er andre i supermarkedet, som er blevet væk. Tæt pakket i en rød trædebil fra legetøjsafdelingen kører Allan og de mange sære eksistenser gennem supermarkedet på udkik efter dem, de er blevet væk fra. Historien har form som et klassisk eventyr, hvor hovedpersonerne bevæger sig gennem en magisk skov af benene på de voksne og andre børn, der er forført af forbrugerisme og umættelig materialisme. Med Lindgrens sans for det sproglige og Nordqvists karakteristiske illustrationer, der her indeholder en virtuos detaljerigdom, er vi i gode hænder hele vejen gennem dette gensyn med en af børnebibliotekets klassikere.

Forlaget Gyldendal har tidligere udgivet bogen på dansk i 1991 ved Birgit Steenstrup. Lindgren og Nordqvist har hver for sig skabt talrige titler i børnebiblioteket.

Genudgivelse og nyoversættelse af Lindgren og Nordqvists klassiker om drengen Allan, der bliver væk i et stormagasin midt det travle juleindkøb. Velegnet til oplæsning.



Informationer og udgaver