Med ganske jævne ord har den verdensberømte klovn her fortalt om sit meget begivenhedsrige liv. Han fødtes 1896 i yderste fattigdom i en artistfamilie i en lille by i nærheden af Barcelona. I skildringen af sin barndom og første ungdom giver han læseren et stærkt indtryk af artistens hårde arbejde og strenge selvdisciplin men også af familiesammenholdet i den rodløse, men for udenforstående på så mange måder spændende verden, som er cirkusfolkets. Bogen tilgodeser vel især den elementære underholdning, men forfatterens menneskelige kvalifikationer, bl. a. hans beskedenhed trods berømmelsen, giver disse erindringer et særligt +.