Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stakkels Krumme


Beskrivelse


Krumme bliver sur, fordi alle altid tager mere hensyn til hans søster og til hans lillebror.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jette Andersen

d. 19. dec. 2018

Dette er anden del af Krummerne. Krummes problem er det mellemste barns. Der skal tages hensyn til Stine, fordi hun er i puberteten og til Grunk, fordi han er så lille. Når man så oven i købet er uheldig i skolen, selv om man virkelig tager sig sammen, kan man godt blive lidt deprimeret. Bogen er fortalt med lune og med Birkelands næsten geniale indlevelse i de problemer, børn og unge har. Den ender selvfølgelig i fryd og gammen. Krumme hjælper Stine med at redde hendes ven ud af kløerne på nogle "vilde engle", og det gode forhold i familien genoprettes. Det er en bog, som ikke kan anbefales nok. Den går lige ind hos børn. Selvlæsning fra 4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

P. Borre Larsen

d. 19. dec. 2018

På sin sædvanlige charmerende måde fortæller Birkeland om Krumme og hans meriter. Temaet i denne bog er forholdet mellem søsteren i pubertetsalderen og lillebroderen i 12-årsalderen. Det gnistrer selvfølgelig mellem dem ustandselig. De små episoder beskrives med sikker viden om børn. Man morer sig dejligt. Selv om indholdet forekommer en smule tyndere end i andre af Birkelands bøger, anbefales den til anskaffelse. Piger og drenge fra 11 år.