Bøger / skønlitteratur til børn

Stakkels monstre


Beskrivelse


Billedbog. Eusebio kan ikke sove på grund af alle de monstre, der opsøger ham ved sengetid. Han går til sin ven Ananías for at få et godt råd, og Ananías kan fortælle noget overraskende om monstrene.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2016

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 17. feb. 2016

Eusebio kan ikke sove, fordi han er bange for monstre. Han spørger sin ven, Ananías, om råd, men mon han kan hjælpe Eusebio? For billedbogslæsere fra ca. 4 år.

Det er tid til at sove, men Eusebio kan ikke falde i søvn fordi han er bange for alle monstrene. Han står op og går til naboen Ananías, hvor han - ved at gennemgå alle de monstre, han er bange for - fortæller, hvad der er galt. Ananías kan godt forstå, at han er bange, men han kan fortælle, at monstrene i virkeligheden er nogle stakler, som ingen venner har, som ikke kan stole på nogen og som ligger i evig konkurrence med hinanden. Så de har slet ikke tid til at tænke på Eusebio, som nu føler, at han ikke behøver at være bange mere. Forfatteren er en kendt colombiansk børnebogsforfatter/-illustrator, der her udgives på dansk for første gang.

Historien om Eusebio og uhyrerne er velskrevet og velfortalt i et sprog med et fint poetisk udtryk. Den er illustreret med farvelagte stregtegninger i en stil, der harmonerer godt med bogens tone. Uhyrerne er skræmmende uden at være alt for skræmmende og tegnestilen er let karikeret og ekspressiv. Persongalleriet er påklædte dyr.

Der findes mange billedbøger om uhyrer, der dukker op ved sengetid, fx Det ensomme monsterHvordan bekæmper man mareridt? og Hvordan bekæmper man mareridt? - men jeg kender ikke andre med denne "løsning" på problemerne. Tegnestilen kan give vage mindelser om SendakDer findes mange billedbøger om uhyrer, der dukker op ved sengetid, fx Det ensomme monster og - men jeg kender ikke andre med denne "løsning" på problemerne. Tegnestilen kan give vage mindelser om Sendak.