Erlend Loe har, ganske velfortjent, opbygget sig en stor læserskare og derudover vil Status ramme plet hos dem der gerne vil have en skarp satire over anmeldere og forfattere - og desuden bør bogen også formidles som et eksempel på noget af det bedste inden for moderne nordisk humor.
Den modne lyriker Nina Faber har netop sendt sin nyeste digtsamling på gaden. Men den modtages ikke helt som Nina havde forventet og nu venter der et opgør med anmelderne og Ninas selvforståelse - kunne også betegnes "En lyriker ser rødt". Erlend Loe er en sand mester i satiren og samtidig er hans fortælling om Nina enkel og effektiv. De 144 sider, i et lille format, er læst meget hurtigt, sproget er levende og let forståeligt, og man sidder konstant med et smil på læben. Det er en lille stor roman om knuste drømme, det at være forfatter og samtidig peger Loes skarpe pind direkte mod kritikerne. Loes erfaring som filmmanuskriptforfatter fornægter sig heller ikke, både replikker og de skarpe beskrivelser af personer og steder er som taget ud af en film.
Satire, dog i en lidt større skala, finder man hos Jonas Jonasson, og man kunne også læse værker af Kari Hotakainen eller hive en gammel mester ud i satiren som Finn Søeborg frem fra magasinerne.
Underholdende og meget morsom roman om en lyriker, der aldrig opnåede det, hun ville. Bag humoren gemmer sig vigtige betragtninger om livet. Loe viser endnu engang, at han er en af nutidens skarpeste satirikere, og romanen bør stå på alle landets folkebiblioteker.