Bøger / faglitteratur / håndbøger

Stauder : 32 opskrifter på de smukkeste bede


Beskrivelse


Opskrifter på 32 forskellige bedtyper, f.eks. apotekerbed, Barbies staudebed, bed i kenzofarver og et maskulint bed samt anvisninger på at planlægge, plante og passe staudebede.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2009

af

af

Jette Landberg

d. 31. mar. 2009

Bogen kan bruges både af nybegynderen og den mere erfarne, der vil forny sin have. Da de anviste bede alle er på 1 m2 med 8 stauder i hver, er det en overkommelig opgave at forsøge sig som staudegartner, og her er også meget at hente for folk med små haver.

Bogen består af to dele, den første er en gennemgang af forslag til 32 forskellige små staudebede, her er fx et lyserødt Barbie-bed, et broget Kenzo-bed, det rødlilla bed, kaukasisk skyggebed og mange andre dejlige forslag. Den anden del er en staudeskole med anvisning på køb, klipning, redskaber, plantning osv. Alt er ret enkelt og kortfattet beskrevet, så man ikke står af med det samme, pædagogisk sat op med små oversigter og illustrative fotos. Forfatternes lidenskab er stauder, og der er da næsten heller ikke andet i bogen. Birgit Reimer ejer Caroline Mathildestiens Staudeplanteskole i Vedbæk og Maria Juhl Jensen er landskabsarkitekt.

Der er kommet en del andet om stauder, fx Politikens staudebog, der er et omfattende staudeleksikon sidst udkommet i 2002. Camilla Plums Blomster fra 2006 behandler haven generelt og i en meget personlig form, mens Lena Månssons Stauder fra 2004, oprindelig 1995, også har temabede, dog langt færre end her, til gengæld har den også et staudeleksikon, hvilket vi ikke får i denne bog.

En meget inspirerende staudebog, der ikke virker skræmmende for nybegynderen med sine overskuelige, fine små temabede. Fint at bruge sammen med et staudeleksikon.


Berlingske tidende

d. 5. apr. 2009

af

af

Maren Korsgaard

d. 5. apr. 2009


Haven

Årg. 109, nr. 3 (2009)

af

af

Nina Ewald

Årg. 109, nr. 3 (2009)