En indædt fortælling om hvor svær kærligheden kan være, når man er såret. Til læsere af eksperimenterende litteratur.
Bogens jeg-person fortæller om et forhold fra start til slut. Begge personer har det svært i forholdet og sårer hinanden hele tiden. Vi hører kun om partneren gennem jeg-personen - der er ingen dialog mellem personerne. Man fornemmer en eksistens i grænselandet mellem selvskade, selvhad og kontroltab. Forfatteren har tidligere udgivet korte tekster i samlinger og skriver også anmeldelser. Bogen er i et ganske lille format.
En stærk, lille sag, der virkelig vil sin læser noget. Det er svær læsning - det er hårdt arbejde at se nogen indefra, der har det så svært.
Minder indholdsmæssigt om Der er nogen der siger : digtroman Her er også et kæntret parforhold set fra en jeg-person.