Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Stay behind - min farfars hemmelige krig


Beskrivelse


Meget tyder på, at filminstruktør Ida Grøns farfar Otto Grøn under den kolde krig arbejdede som agent for CIA i et hemmeligt, europæisk netværk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. feb. 2018

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 14. feb. 2018

Instruktøren Ida Grøn (IG) og hendes far er overbeviste om, at IG's farfar arbejdede for CIA i Danmark under den kolde krig. Følg med dem rundt i Danmark i deres søgen efter beviser og hør dem interviewe farfaren. For alle med interesse i den kolde krig og efterretningstjenester.

Den kolde krig var efterretningstjenesternes krig. Der har været rygter om, at CIA havde et hemmeligt netværk i Vesteuropa, som skulle være klar i tilfælde af en russisk invasion. Dette er afvist fra officiel dansk side. IG og hendes far er overbeviste om, at IG's farfar var med i netværket, hvilket han benægter. Men hvorfor sov farfaren med en pistol under hovedpuden? Hvad lavede han i Canada i starten af 1950'erne? Og hvorfor opkøbte farfaren sammen med "onkler" et stort landområde i Thy? IG besøger farfarens gamle ven, som til gengæld gerne fortæller om sin agentfortid, og uhyggeligt bliver det, da IG's bil udsættes for hærværk og indbrud. IG har udover Stay behind lavet fem dokumentarfilm.

Rigtig spændende film om efterretningstjenesters rolle under den kolde krig. Der fortælles om, hvilke opgaver de hemmelige netværk havde - selvom IG og hendes far ikke får farfaren til at indrømme noget som helst. Desværre er lyden ikke ret god, og muligheden for at vælge danske undertekster fungerede ikke.

Bibliotekerne har haft mulighed for at købe bl.a. filmserien Deutschland 83. Disc 1Spionernes bro og spillefilmen Spionernes bro om den kolde krigBibliotekerne har haft mulighed for at købe bl.a. filmserien Deutschland 83. Disc 1 og spillefilmen om den kolde krig.