Bøger / faglitteratur

Stedbørnene : en guide til sammenbragte familier


Beskrivelse


På baggrund af interviews med stedbørn belyses de problemer, der kan opstå mellem børn, forældre og stedforældre, og særligt det nye forholds konsekvenser for børnene. Forfatteren giver konstruktive råd til, hvordan sammenbragte familier kan blive harmoniske familier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2015

af

af

Jette Landberg

d. 22. jan. 2015

Hvordan tackler man bedst muligt det at være en sammenbragt familie med mine og dine børn? Stresscoach Thomas Milsted giver stemme til stedbørnene selv og sætter deres situation i perspektiv. Tankevækkende læsning for alle voksne, der skal fungere i sammenbragte familier.

Når far eller mor får en ny kæreste, er det ikke en glædelig begivenhed for barnet, som ofte kommer i klemme. For mange børn er det angstskabende med den forandring, det er pludselig at skulle vænne sig til en ny familie uden selv overhovedet at have ønsket det. Milsted har interviewet en række børn og unge, der har været i sådan en situation, han bringer citater fra samtalerne, der gør dybt indtryk. Ud fra disse citater og egen livserfaring som stedbarn giver han en række gode råd til de voksne i sammenbragte familier. Råd nr. 1 er, at man aldrig kan skabe kernefamilie nr. 2, det er en fejl at tro det, man må prøve at skabe noget andet. Milsted holder foredrag om stress og trivsel, han er medlem af "Stresstænketanken" og har skrevet flere bøger om bl.a. om stress.

Bogen afdækker fint de store konsekvenser, familiestrukturens ændring har for børnene. De mange udsagn sætter forfatterens råd i perspektiv.

Der er udkommet en del om, hvordan de voksne forholder sig, bl.a. Mere end pap og bonusBonusforældre af Mette Bender. Jesper Juul har også skrevet om det i Bonusforældre. Milsteds bog adskiller sig ved at dykke ned i stedbørnenes følelserDer er udkommet en del om, hvordan de voksne forholder sig, bl.a. Mere end pap og bonus af Mette Bender. Jesper Juul har også skrevet om det i . Milsteds bog adskiller sig ved at dykke ned i stedbørnenes følelser.


Politiken

d. 27. juli 2015

af

af

Svend Brinkmann

d. 27. juli 2015


Kristeligt dagblad

d. 24. feb. 2015

af

af

Lotte Kirkeby Hansen

d. 24. feb. 2015