Stella og Steve er bedste venner. En dag bliver de uvenner, da Steve tager Stellas diamant. Bliver de mon venner igen? Billedbog til børn fra ca. 4-6 år.
Stella og Steve har hver deres ædelsten, som de holder meget af. Stella har en diamant, hvori der bor en fe, som hjælper hende med gode råd. Steve har en rubin, som han føler, gør ham stærk. En dag stjæler Steve Stellas diamant. Stella ser det og vil have diamanten tilbage, men da Steve tømmer sine lommer, falder diamanten ud, uden de ser det. Stella er ked af det og fortæller sin far om episoden, og sammen tager de hen til Steve for at få diamanten tilbage. Men den er jo stadig væk, så Steves far siger, at Steve skal give Stella sin rubin. Rubinen kan ikke erstatte diamanten, så som hævn graver Stella rubinen ned i haven. Så får Stellas far en god idé til, hvordan børnene kan blive venner igen. Dette er den første billedbog af Rosanne McCollum og Viktoria Mikki.
Sød historie om et venskab, der kommer på prøve, men alligevel består. Her kan man snakke om emner som misundelse, uretfærdighed, hævn og forsoning. Historien fortælles gennem en fortællerstemme, men trods det fornemmer man Stella og Steves følelser via deres replikker og ansigtsudtryk i de farvemættede tegninger.
Det er ikke let at finde bøger at sammenligne med, men VenskabetMikkel og Prik - skal vi ikke være venner - igen? og Mikkel og Prik - skal vi ikke være venner - igen? handler også om venskabets udfordringerDet er ikke let at finde bøger at sammenligne med, men Venskabet og handler også om venskabets udfordringer.