Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stemmetyven - slangegraven

Del 2 af Stemmetyven

Beskrivelse


Fantasy. Tia er sammen med Bjørka på vej til Tarelfborgen for at redde sin ven, Halvar. Er Tias evner, og opbydelsen af al hendes mod, nok til at redde Halvar fra den visse død i slangegraven?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2018

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 20. sep. 2018

Forrygende fortsættelse i serien om "Stemmetyven", Tia, der er på vej til Tarelfborgen for at redde sin ven, Halvar, fra den onde klanleder Tarelf. For fantasylæsere fra 10 år.

Tia får heldigvis hjælp på sin farefulde færd af Bjørka, pigen med de to ansigter, som hun mødte i første bog. Det lykkes at komme ind i Tarelfborgen - en næste umulig opgave, som kun lykkes fordi Tia bruger sine evner som stemmetyv. Men er Tias evner og opbydelsen af al det mod, hun ikke vidste hun havde, nok til at redde Halvar fra den sikre død i slangegraven? Og vil det lykkes Tarelf at få fingrene i opskriften på Tordenpulveret, en opfindelse der vil give ham ubegrænset magt? Bog 2 i serien, der skal læses i rækkefølge.

En meget spændende fantasy-serie med handlingen i centrum, hvor der samtidig er plads til personernes følelser og udvikling. Det er den klassiske kamp mellem det gode og det onde, og hvordan grænserne for hvad man selv vil gøre udviskes når dem man holder af er truet. Bogen har korte sætninger, og er let at læse, uden at det på nogen måde går ud over kvaliteten. Lars Gabels sort-hvide illustrationer passer godt til historien og er med til at give bogens univers dybde og ekstra spænding. Bogen slutter med en vaskeægte cliffhanger, jeg venter i spænding på næste bog.

Hvis du kan lide Vildheks. [Bind] 1 og serien "Pigen fra havet", hvor 1 bind er Ravmedaljonen ), skulle du tage at prøve denne serieVildheks. Bind 1 : IldprøvenRavmedaljonenHvis du kan lide Vildheks. [Bind] 1 og serien "Pigen fra havet", hvor 1 bind er ), skulle du tage at prøve denne serie.


Weekendavisen

d. 4. jan. 2019

af

af

Emil Blichfeldt

d. 4. jan. 2019