Stenbuk på stejle stier er Lis Andersens fortælling om en fodtur i Dolomitterne i september måned, vistnok 1970. Hendes udgangspunkt var den lille by Ortisei St. Ulrich, og hun beretter stort og småt fra turen: vanskeligheder med at finde vej og sti, lukkede hytter, naturens skønhed, sin glæde ved at vandre i bjergene, lidt betragtninger over lykketal, lidt privat filosofi m.m. Stort set forekommer bogen uvedkommende, den minder i for høj grad om private scrapbogsnoter. ledsaget af nogle nysselige tegninger. De første sætninger i kapitel 11 anslår noget af tonen i bogen: "Da jeg rejste til Dolomitterne, vidste jeg som sagt ikke, om jeg kunne få mere end to uger til at gå dernede, og derfor ventede jeg med at bestille liggevogn til hjemvejen". Denne og mange lignende oplysninger er ganske ligegyldige, og bogen er en unødvendig eller i hvert fald ligegyldig anskaffelse.