Bøger / skønlitteratur / roman

Stephanie Mailers forsvinden


Beskrivelse


Krimi. I 1994 blev fire mennesker myrdet i badebyen The Hamptons nær New York. Sagen blev opklaret, men 20 år senere påstår den unge journalist Stephanie Mailer, at hun kan bevise at den forkerte blev anholdt. Dagen efter forsvinder hun sporløst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2019

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 29. aug. 2019

Da politiefterforskeren Jesse Rosenberg skal til at gå på pension, bliver han opsøgt af en journalist, der hævder at det var den forkerte de anholdte for tyve år siden i en stor sag om et firedobbelt drab. Kort efter forsvinder Stephanie. For dem, der holder af krimier.

I 1994 får de to unge efterforskere, Jesse Rosenberg og Derek Scotts til opgave at opklare et firedobbelt drab i den lille by Orphea. Gennem grundig og omhyggelig efterforskning, får de opklaret sagen og de opnår stor ros og en medalje fra deres chef. Opklaringen koster dog dyrt for Jesse, da han under en politijagt mister sin kæreste Natasha. Tyve år senere, da han skal til at gå på pension, bliver han opsøgt af den unge journalist Stephanie Mailer, der hævder at det var den forkerte de fik anholdt i 1994. Derefter forsvinder Mailer og Jesse og Derek går i gang med at se på sagen igen og nye ting bliver afsløret. Ting de slet ikke havde øje for den gang for tyve år siden. Bogen har skiftende synsvinkler, men primært Jesse Rosenbergs. Andre bøger af samme forfatter kan nævnes Sandheden om Harry Quebert-sagen.

Der er tale om en rigtig pageturner af en krimi. Det er ikke den mest blodige af sin slags, men den minder meget om den "hyggelige uhygge" man finder i tv-serier som Barnaby, Frost og Columbo. Sproget er letforståeligt og på trods af de skiftende synsvinkler er det nemt at følge med og holde styr på alle historierne, der til sidst bindes sammen.

Skrivestilen minder om den man finder hos McEwan, der er også formår at binde flere lag sammen, eksempelvis i Barnets tarv.