Spil / computerspil

Stick it to The Man!


Beskrivelse


Adventurespil. I rollen som den søde og harmløse Ray rammes du i hovedet af en mystisk beholder fra himlen, og vågner efterfølgende op med en lyserød arm stikkende ud af kraniet. Den mystiske "The Man" forfølger dig for en forbrydelse du ikke har begået, men din nye arm kan et par tricks som kan hjælpe dig. Skørt adventurespil hvor du skal løse mange små opgaver undervejs.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2015

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 19. mar. 2015

Du tager rollen som den søde og harmløse Ray, som rammes i hovedet af en mystisk beholder fra himlen og vågner op med en lyserød arm stikkende ud af kraniet. Den mystiske person "The Man" er efter dig, men din nye arm kan et par tricks der kan hjælpe dig. For børn og unge.

Hovedpersonen, den lettere nervøse men elskelige Ray Doewood, rammes af en tophemmelig mystisk beholder som falder ud af et militærfly, og da han vågner op efter en mystisk drøm, som også udgør en slags tutorial til spillet, er en stor lyserød spagettiarm vokset ud af kraniet på ham. Den mystiske kæderygende "The Man" ønsker ham død, men heldigvis viser det sig at hans nye spagettiarm kan et trick eller to som kan hjælpe ham. Spillet ligner på overfladen en gammeldags 2D platforms-scroller, men er i realiteten en skør action-adventure puzzler. Sprog: engelsk.

Spillet er absolut et af de sjoveste og mest underholdende spil som er lagt i min PS4 i lang tid, og bortset fra den charmerende papudklipsagtige grafik, er det geniale scoop i spillet absolut Rays fantastiske, lyserøde spagettiarm som bare kan alt. PEGI: 12 med ikoner for grimt sprog og vold, men kan fint spilles af børn fra ca. 8-9 år, selv om det kræver lidt øvelse at manøvrere med spagettiarmen. Eneste indvending herfra er at spillet er lige kort nok, og at det nok ikke er et spil man vender tilbage til, når det én gang er gennemført. Ingen multiplayerfunktioner.

Kan minde lidt om det gamle platformspil Psychonauts (Playstation 2).


Weekendavisen

d. 6. juni 2014

af

af

Søren Staal Balslev

d. 6. juni 2014