Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Stien på bjerget


Beskrivelse


Billedbog. Fru Grævling vandrer hver søndag op på toppen af bjerget og får følgeskab af den lille kat Felix. En dag bliver det dog for svært for fru Grævling at tage turen op, og Felix må vandre selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2020

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 24. jan. 2020

2 billedskønne poetiske fortællinger om venskab, vilje, mod og nysgerrighed. Kan læses, fortælles og billedkigges af voksne for og med børn fra 3 år.

"Løven og fuglen" handler om løven, der passer sit hus og sin have og nyder årstidernes gang. En dag finder han en fugl i haven, der er kommet til skade og ikke kan flyve og han tager den med hjem og forbinder den og den bliver der hele efteråret og vinteren. De hygger sig sammen i løvens lune bo, men da det bliver forår og fugleflokkene vender tilbage fra de varme lande, flyver den lille fugl med. Løve må undvære fuglen hele sommeren og da det bliver efterår vender fuglen tilbage til sin ven løve. I "Stien på bjerget" møder læseren fru Grævling, der hver søndag vandrer ad stien og op på bjerget til toppen af verden. På sin vej hilser hun på og hjælper om nødvendigt de andre dyr i skoven, inden hun kan nyde den storslåede udsigt på toppen. En dag får hun følgeskab af den lille kat Felix og hver eneste søndag vandrer de to op til toppen, men en dag bliver det for svært for fru Grævling at tage turen op og Felix må vandre selv. Han får dog følgeskab af en lille kanin og nu er det Felix, der viser verden frem.

Fantastiske fortællinger, der især er rig på udtryk på billedsiden med smukke, varme poetiske billeder, der fortæller det meste af historien.

Kan i temaer minde om serien "Frø og venner", fx Frø leger gemmeleg, men de her anmeldte har mere poesi og billedrigdom.