Forfatteren har skrevet flere trivi-thrillers. Originaludgaven af Stille som i graven udkom i 1996, og er ikke særlig spændende. Genren rummer vide rammer for plottets sandsynlighed, men morderens motiv til den grusomme forbrydelse, at begrave ofret levende, er psykologisk utroværdigt. Morderen har myrdet et antal ældre beboere på et fashionabelt plejehjem af lutter pengegriskhed, og begraver den smukke og ombejlede Maggie levende, fordi hun er tæt på at afsløre ham. Psykologisk utroværdigt, og, hvad værre er, uspændende. Det er på mange måder en traditionel whodonnit krimi med falske spor og skiftende mistænkte, og den virker lidt bedaget og mangler spændstighed.