Bøger / skønlitteratur til børn

Stine er til fødselsdag


Beskrivelse


Billedbog. Stine er på sommerferie hos sin morfar på en lille ø i den svenske skærgård. En dag beslutter de at overraske Pralhalsen på hans fødselsdag.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gunnar Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Fortsættelse af billedbogen Storm-Stine fra 88. Stine er igen på en dejlig sommerferie hos sin morfar i Skærgården. En dag finder morfar ud af, at det er Pralhalsens - på svensk Stortrutens -fødselsdag, og de besøger ham med saftevand, kaffe og honningmadder. Oversættelsen af mandens navn er helt misvisende. Stortruten, der vel i denne sammenhæng må hedde noget i retning af Stortuden,er ikke spor pralende, men blot en sindsforvirret og deprimeret, gammel mand. Han oplives så meget af besøget og de medbragte honningmadder, at han i strålende humør fortæller Stine, hvordan hansom sømand under en storm først fik en kiste fuld af guld og siden mistede den igen og skyllede i land på næsset Guds Tommelfinger i en balje. Inden afskeden overfaldes han igen af mismod. Danskebørn har næppe megen forståelse for gamle mennesker med sindslidelser, specielt ikke, hvis der som her er tydelige religiøse overtoner. Men det er en ovenud smukt tegnet historie. Personerne harliv og sjæl, og bådemorfars og den gamle mands hjem samt den omgivende natur er tegnet så levende og stemningsfuldt, at bogen trods den sære historie vil være umiddelbar forståelig ved oplæsningfor skolens yngste elever. Men spørgsmål vil der komme bagefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Karin Bodenhoff

d. 18. dec. 2018

Lena Andersons anden billedbog om Stine, som tilbringer sine somre hos sin morfar i det lille grå sommerhus på den lille ø i Skærgården. I denne historie beslutter Stine og morfar at overraskePralhalsen på hans fødselsdag. Pralhalsen bor alene yderst på øen, "på Guds tommelfinger", som han selv siger, og han er en sær gammel fyr, der sommetider er glad og fuld af pral og til andre tiderdybt ulykkelig. Fødselsdagsfesten med honningmadder, kaffe og saft bliver præcis så sær som fødselaren selv. Morfar giver ikke Stine nogen forklaring på, hvorfor Pralhalsen er som han er, og detfår læseren dermed heller ikke, og det er det fine ved bogen. Denne er som den første, Storm-Stine en sød og varm svensk idyl, men den viser meget rørende og ægte, hvordan Stine uden den voksneserfaring og trang til at sætte andre i bås, helt og fuldt godtager denne særling uden at sætte spørgsmålstegn ved hans person. For de 4-7-årige.


Børn & unge

Årg. 21, nr. 19 (1990)

af

af

Annette Wiborg

Årg. 21, nr. 19 (1990)