Det er altid interessant at være vidne til Marianne Larsens generobring af sproget, og også i disse digte vinder hun nyt land. Hun har en enestående evne til at tage konventionelle sproglige figurer og fylde dem med overrumplende nyt indhold. Resultatet er ikke sjældent humoristisk. "Kraftanstrengelsen ved konstant at se bort fra, at det ukendte findes overalt, krævede hverken mere eller mindre end virtuositet, standardvirtuositet, ganske vist, men alligevel". Titlen Stjerne for en frafalden spiller også på sproglig forventning og overraskelse og rummer to væsentlige metaforer. Tv-apparatet og militæret. Det "jeg" der går igen i flere af de 54 plus én tekster præsenterer sig selv som krigsinvalid. Pensioneret officer inden for forsyningstropperne, "sat uden for spillet". På den anden side, af både hæren og tv'et, og på evig søgen efter et "du", der kun flygtigt lader sig ane i en tv-udsendelse eller med nakken til. Kroppens autonomi over for maskinens automatik er et typisk Larsensk tema og originalt udfoldet. Alt synes muligt i disse digte, der fortsætter hvor tanken må give fortabt og intuitionen tage over. En bevægelse der også var karakteristisk for læsningen af hendes forrige digtsamling Par i disede haver. Marianne Larsen er en ener i dansk lyrik. En politisk, socialt og sprogligt bevidst digter med begge ben på jorden skønt svævende.