Bøger / faglitteratur til børn

Stjernebilleder


Beskrivelse


Om de vigtigste stjernebilleder på himlen, deres positioner, kendetegn og typer, livsforløb, stjernehobe samt galakserne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2000

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 10. aug. 2000

Bogens titel bør opfattes på to måder: Dels fortælles der om stjernebillederne på himlen, og dels vises der i bogen en lang række fotos af stjerner og galakser. Vi har i forvejen mange titler i gruppe 52.7. Denne udmærker sig ved en kombination af en kortfattet og klar tekst, og en fantastisk flot billedside. Brødteksten, som er stor, letlæselig og énspaltet, føjer sig om fotos, tegninger og tekstinserater. Den beskriver de vigtigste stjernebilleder, stjernernes positioner, kendetegn og livsforløb samt galakserne. Teksten vil kunne selvlæses fra 5.-6. klassetrin, og den kan både bruges som fornøjelseslæsning og ved opgaveløsning. Illustrationerne, som er af høj teknisk kvalitet, er relevante og forklarende, samtidig med at de er smukke og inspirerende. Nogle fotos er "rå", andre computerbehandlede. Bogen afsluttes med en overflødig og ind imellem vrøvlet ordliste, web- og fysiske adresser, litteraturliste samt stikordsregister.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2000

af

af

Søren Roth

d. 10. aug. 2000

Bogen udkommer i serien På rejse gennem rummet, hvor der tidligere er udkommet Jorden, Solsystemet, Månen og Solen. Bogen fortæller om stjernehimlen væsentligst som den ses fra den nordlige halvkugle. Målingen af afstanden til stjernerne forklares, stjernernes specielle kendetegn og typer, en stjernes liv og død, samt stjernehobe og galakser. Svære ord og begreber forklares i teksten og i en ordliste, bogen har henvisninger til Internet, planetarier og litteratur. Bogens levende tekst er sat med stor og tydelig typografi, og det indbydende og enkle layout, med et væld af illustrationer, tegninger og fotos i farver, appellerer til målgruppen. Bogen kommer med mange faktaoplysninger i farvede cirkler. Bogens væsentligste afsnit, der omhandler stjernehimlen, er svært tilgængeligt. Der er kun et stjernekort for den nordlige og et for den sydlige halvkugle, og hvilken årstid de viser fremgår ikke. Årets stjernehimmel listes så i tabeller. Børnebiblioteket har mange andre titler om stjernehimlen på samme niveau, fx Rummets gåder (1997) og Himlens stjerner (1995) som begge er mere overskuelige. Bogen kan læses fra 11 år.



Informationer og udgaver