Laura og hendes familie er flyttet på landet, så nu må hun endelig få sin egen pony. Hun mærker straks en magisk samhørighed med den lille beskidte og støvede pony, Stjernehale. Men det kan vel ikke passe at der virkelig findes magiske enhjørninger? For hesteglade børn mellem 8 og 10 år. Kan læses højt fra 7 år.
Lauras mor er forfatter og hendes far vil gerne prøve at være landmand. Så hele familien flytter ind på en lille gård i "Stjernehale - Den hemmelige forvandling". Lauras lillebror har fået en klodset hundehvalp og Laura selv har fået sin egen pony, Stjernehale. Da Laura finder en magisk formular venter nye eventyr for Laura og Stjernehale. I "Stjernehale - Et spring ud i natten" forsøger Laura og Stjernehale at hjælpe nabopigens pony med at overvinde sin frygt for at springe. Men det kræver at Stjernehale lærer sine magiske enhjørningekræfter at kende.
En ny sød serie som er enhjørningemagi kombineret med dagligdags hverdagsfortælling. Illustrationerne har ikke meget dybde, hestekyndige læsere vil undre sig over det angivede stangmål og et par sproglige fejl. Alligevel vil de hesteinteresserede børn helt sikkert nyde fortællingerne om Stjernehale, der er almindelig pony om dagen og enhjørning om natten.
Du vil helt sikkert også kunne lide den lidt mere spændende Enhjørningeakademiet - Sophia og Rainbow af Julie Sykes.