Stella prøver at flygte fra sit gamle liv, ved at cykle ud i det danske sommerland og skrive en bog om det. Men et cykelstyrt sætter en stopper for hendes planer. For læsere af lune og hjertevarme romaner.
Stella Sommer flytter ind hos lægen Åge da hun brækker benet i et voldsomt cykelstyrt, der gør at hun ikke kan cykle videre på sin planlagte cykeltur rundt i det danske sommerland. Hun falder hurtigt ind i dagligdagen på Åges gård, hvor hun også begynder at hjælpe i Åges lægepraksis. Jo mere integreret Stella bliver i det lille lokalsamfund i Genner Strand, jo sværere får hun ved at skjule den fortid hun har prøvet at flygte fra. Og Stella skal beslutte, hvor meget hun vil sætte på spil for at skjule sin fortid. Bogen kører i tre spor; nutiden, Stellas fortid og Stellas tidligere kollega Rikkes historie. "Stjernekiggeren" er anden selvstændige bog i serien "Årstiderne", hvor Vinterbaderen er den første.
Meget fin, lun og hjertevarm fortælling om livet. Hvordan man kan prøve at flygte fra sin fortid, men den altid vil indhente en. Persongalleriet og miljøet er levende beskrevet og man føler med Stella både når livet er svært og godt.
Har man ikke læst VinterbaderenSlået hjem af samme forfatter, er det oplagt at læse den. Slået hjem af Karin Heurlin er også en fin og hjertevarm roman om at starte et nyt livHar man ikke læst Vinterbaderen af samme forfatter, er det oplagt at læse den. af Karin Heurlin er også en fin og hjertevarm roman om at starte et nyt liv.