Stjernens time

Interessant roman om en ensom kvinde med identitetsproblemer. For interesserede læsere af betydende international litteratur.

Brasilianske Clarice Lispectors (1920-77) roman udkom i 1976 (på dansk i 1980) og genudgives her i ny oversættelse. CLs alter ego, forfatteren Rodrigo S. M. ser et glimt af den upåfaldende unge kvinde Macabéa på gaden i Rio de Janeiro - nok til at blive interesseret. Macabéa lever et ret indholdsløst liv som maskinskriverske. Hun "fortæller" via Rodrigo, der forsøger at indfange hendes usynlige liv i den store by. "Stjernens time" udgives i "Gyldendal skala", en serie af genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.

Er romanen også aktuel nu? Ja, bestemt! I en tid hvor identitet både kønsmæssigt, sociologisk og filosofisk i den grad er på dagsordenen, flugter CL's metaroman fint med en senmoderne diskurs og fungerer ved bemærkelsesværdig tidløshed. Sproglig nysgerrighed og egenart bidrager til et nyt vigtigt bekendtskab eller genlæsning, der har fornyet interessen omkring CLs forfatterskab.

Udgaven fremstår klart og mundret i sproget og ledsages af et fint introducerende efterord. CL ligner ikke mange andre, men eksistentialister som Camus og samtidige stærke kvindelige forfatterstemmer Maguerite Duras og Francoise Sagan samt italienske Italo Calvino befinder sig i samme boldgade.

Læs hele vurderingen

Husets Forlag vil i løbet af 1989 udsende tre brasilianske romaner, flot! Den første er af Lispector, der levede 1925-77. Den har et spændende omslag med Marilyn Monroe i glinsende pragtindkopieret i et gråtonet billede af en fattig pige i et vindue, og bagsideteksten er også god. Indholdet er jeg derimod ikke så glad for. Det begynder med en lang og sej indledning på 25 sider,hvor forfatterstemmen gør sig nogle eksistentielle overvejelser og samler sig sammen til at skrive sin begivenhedsfattige historie om en meget anonym og fattig brasiliansk pige i Rio. Han skriverbl.a. »Gennem hende udstøder jeg et rædselsskrig overfor livet, overfor livet, som jeg elsker så meget«. Men hverken i forfatterstemmens intellektuelle meta-overvejelser eller i den næsten stummepiges triste liv kunne jeg opleve den hypnotiske stemning og spænding, der ifølge bagsideteksten udgår fra disse to forhutlede personers smertefyldte og bizarre forhold. Titlen forklares undervejssåledes: »For i dødensstund bliver mennesket en filmstjerne, det er ærefulde øjeblikke for enhver, som når korsangen når op på de høje toner«. Pigens stjernestund indtræffer, da hun bliver kørtover af en Mercedes. For læsere af ordrige, fremmedartede, begivenhedsfattige romaner.

Læs hele vurderingen