Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Støt øko-flunkerne

Del af Flunkerne

Beskrivelse


Billedbog med myldrebilleder og iagttagelsesopgaver. Flunkegangster har udset sig den naturskønne planet Naturis til sine skumle, forurenende planer. Heldigvis tager fire unge øko-bevidste flunkebørn kampen op mod gangsteren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2009

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 18. mar. 2009

Mange 4-8-årige har bøgerne om flunkerne som deres klare favorit blandt myldrebilledbøgerne. Det vil også gælde for nærværende bind, der vil blive slidt op af målgruppen, hvad enten de har en voksen med, der kan læse teksten, eller ej.

I denne nye bog hopper de små, foretagsomme rumvæsner med på øko-bølgen. Den ryggesløse flunkegangster vil opbygge forurenende industri på den naturskønne planet Naturis, og fire flunkebørn kæmper mod ham for at bevare balancen mellem naturen og industrien. Som i tidligere flunkebøger fortæller en komprimeret tekst, hvad der foregår, og hvad dette opslags opgaver går ud på. Opgaverne genkendes fra tidligere bind og går bl.a. ud på at finde forskelle og ligheder, detaljer og gentagelser. Teksten kan nok først læses fra ca. 10 år. Illustrationerne er de vanlige i krasse farver i en klar, tegneserieagtig stil.

Denne bog ligner de tidligere om flunkerne. Bogen har en lang række (opdragende) hints og referencer til miljø, forurening og beslægtede emner.

Uforpligtende, timelang underholdning. Opgaverne i bogen er ikke vanskelige, men der er mange af dem, og bogen er i tilgift fyldt med sjove og finurlige detaljer, hvor der er rigtig meget at kigge på. Alt i alt endnu et sikkert hit i den populære og tilsyneladende uopslidelige serie.



Informationer og udgaver