Bøger / skønlitteratur / roman

Støv og stjærner


Beskrivelse


Roman om digteren og æstetikeren Ivar Holt, der nyder sine stemninger og flygter fra den virkelighed, som også må vende sig fra ham som unyttig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2014

af

af

Grethe Lorentzen

d. 11. mar. 2014

Til læsere af Hjortø og dansk klassisk litteratur.

Hjortø, bondesøn og akademiker (1869-1931), var samtidig med Johs. V. Jensen, men er omtrent gået i glemmebogen. Romanen er hans hovedværk. Ivar Holt er en drømmer og digter, som søger den umiddelbare lykke i naturen, men er spaltet mellem den krævende virkelighed med job og kæreste og hans naivistiske svævende ånd, hæmmet som han er i hengivelse til den anden, og uden at nå stjernerne. Heroverfor står hans modsætning, Kasbjerg, jordnær (litteratur)kritiker, som han søger. Ivar kan ikke finde balancen mellem støv og stjerner, og dør i en snedrive som eneboer. Romanens sprogbrug forekommer en nu-dansker gammeldags, men temaet, konflikten mellem luftige drømme versus sanselig hengivelse er stadig aktuel. Fyldige noter, bibliografi, og efterskrift.

Denne udgave er baseret på førstetrykket fra 1904, med få rettelser. Hjortøs stavemåder, der nærmer sig talesproget, er bibeholdt. Fx staver han cyklist "siklist" og parallelt "paralelt". Samhørende: Støv og stjærner, To verdener, Hans Råskov.

Ny udgivelse af et af Hjortøs hovedværker i serien Danske klassikere. Hjortø var, som fx Johs. V. Jensen, en af de litterære kræfter i vitalisme-bølgen i 1900-tallet, levende illustreret i 1. kapitel, hvor den cyklende og drømmende Ivar forsøger at lade sig opsluge i verdensaltet. Trods Hjortøs dybdeborende psykologi får romanen nok mest besøg af lystlæsere af danske klassikere.