En vittig, erotisk roman, der i sin ydre handling har visse lighedspunkter med Rosemarys Baby. Liffey og Richard flytter på landet, hvor deres naboer er Tucker og Mabs. Sidstnævnte går for atvære en heks. En dag sender hun sin mand over til Liffey for at få dem til at kneppe sammen. Liffey bliver gravid - kun læserne ved (fra nogle næsten kliniske udredninger af hvad der foregår iLiffeys indre), at det er Richard, der er far til barnet. Mabs forsøger at skade Liffey ved at brygge urter til hende. Liffey bliver dog klar over Mabs forsøg på heksekunst og undlader at drikkeurterne, hvorved hun frelser både sig selv og barnet - og Mabs, der erkender sin egen begrænsning. Altså i modsætning til Rosemarys Baby gøres der op med myten om hekseri. Stedet hvor Liffey bliverbevidst om Mabs sande hensigter er et vendepunkt i romanen. Hidtil har det vigtigste tema været: den ubevidste løgn. Alle lyver - både for sig selv og for hinanden. Liffey - den før så naivebarnehustru - bevidstgøres ogerkender sin egen løgn. Osse sit livs første orgasme på side 212 (sammen med Tucker) er medvirkende hertil. Der er talrige andre sidehandlinger, som F.W. let ogelegant komponerer sammen. Sproget er enkelt, men fyldt med mange symboler, hentet fra naturens magiske verden. Er både dyb alvorlig og skæg - kan læses på flere planer af både mænd og kvinder.