Bøger / faglitteratur

Stop sygdommen : en direkte vej til genoprettelse af kroppen


Beskrivelse


Beskrivelse af frekvensmetoden, en metode som bruger tankeenergi som drivkraft til at geoprette de enkelte organers naturlige energifrekvens, og på den måde helbrede sygdomme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2005

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 4. mar. 2005

Baggrunden for denne lille, letlæste bog står dels beskrevet i forordet, dels på bagsiden. Forfatteren har i ca. 20 år behandlet sygdomme, bl.a. kræft, ved hjælp af sin egen metode, frekvensmetoden. Nu har han indstillet sin praksis gr. alder og vil med bogen give mennesker et redskab til selvbehandling. Han skriver under pseudonym (hvorfor?) og har ikke tidligere udgivet bøger, men udtrykker sig med stor overbevisning. Dokumentationen er sparsom, men måske overflødig i det alternative miljø, der jo rummer en høj grad af underforståethed. Der er en lang liste over litteraturforslag. Metoden bygger på elementer som kirlian- og auralæsning, energistrømmen i meridianerne, holistisk opfattelse af sjæl og krop samt tankepåvirkning, og desuden understreges betydningen af jordstråling. En række sygdomme, symptomer, kropsorganer samt vitaminer og mineraler er opstillet i tabeller med tilhørende frekvenstal. Man kan diagnostisere sig selv ved bl.a. pendulering over tallene eller kinesiologi og dernæst behandle sin lidelse ved at placere sine fingre i en bestemt stilling på brystbenet udfor brisselen og programmere denne ved at gentage ytringer som "jeg vil have tilstrækkeligt af frekvensnr. xxx i en uge".



Informationer og udgaver