"På Stor langsom stjerne er der ikke bare en markant større grad af kunstnerisk kompromisløshed og vilje til at eksperimentere, end der har været i de sidste mange år i Sort Sol-lejren. Men også en vilje til at skabe et univers, der er svært og krævende og mærkeligt. Sort Sol bliver også ramt af deres egne ringe i vandet og dyrker igen en no future-æstetik, men en opdateret version af slagsen, der til forveksling minder om noget, man kunne møde på Mayhem-scenen. Så hvor de i Sods-årene frembragte en protopunket rasen imod maskinen, forsøger de nu - på deres første udspil efter finanskrisen - på mere opdateret postpunket vis at gribe følelsen af, at den skude, vi alle sidder i, helt grundlæggende er ved at synke ... Med Stor langsom stjerne viser Sort Sol stort kunstnerisk mod. De springer med hovedet forrest ud i det ukendte mørke, som truer uden for de sikre sangstrukturer og vante lydbilleder. Og de gør det ikke bare som en øvelse. Thi de har lastet deres himmelskib medsjæl,krop og kulturarv".