Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Stor og lille


Beskrivelse


Pegebog. En masse søde dyr viser de forskellige modsætninger som stor/lille, høj/lav, ude/inde, hurtig/langsom, oppe/nede og stribet/plettet. Bogen består af en stor bog med en lille bog indeni, hvor tegningerne passer sammen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2015

af

af

Marianne Agger

d. 24. mar. 2015

To supernuttede pegebøger, der handler om dyr og modsætninger. Til underholdning og begrebsindlæring for de 0-3-årige børn.

Begge bøger har fem opslag og en forside, der lærer børn om modsætninger. I "Glad og sur" illustreres forskellene på glad/sur, modig/frygtsom, sulten/mæt, ophidset/rolig, larmende/stille og sover/vågen. "Stor og lille" viser, hvordan dyr er stor/lille, høj/lav, ude/inde, hurtig/langsom, oppe/nede og plettet/stribet. Bøgerne består af en lille og en stor bog i ét. Siderne er skåret til, så man skal bladre i den store bog, og derefter i den lille bog indeni den store bog, for at se modsætningerne, der passer sammen. Bøgerne er udgivet som "Babys minibog" under Parragon Books.

Bøgerne er i en lækker kvalitet, og tegningerne er enkle, glade og tiltalende. Siderne skifter baggrundsbillede i takt med dyrene, så vi ser dem i et miljø, de passer ind i. Tegningerne er ikke hundrede procent naturtro, men det er let at se hvilke dyr, det er. Farverne er afdæmpede, og i det hele taget er billedsiden behagelig og sød at kigge på. Der er ikke anden tekst end de ord, der forklarer modsætningerne.

Andre bøger om dyr og modsætninger er fx Lotjes Alverdens dyr for samme målgruppe. Bøgerne her skiller sig især ud pga. effekten med den lille bog i den store bog og således to sider, der skal bladres i.



Informationer og udgaver