Bøger / faglitteratur / biografier

Store danskere


Beskrivelse


Portrætter af 12 danskere som har præget 1900-tallets kultur og historie inden for litteratur, film, teater, sport og videnskab.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Kan læses bredt af alle, fx biografilæsere, men jeg tror fx også bogen kan bruges til oplæsning på et plejehjem, hvor mange ældre vil smile genkendende til en oplæsning om fx Dirch Passer eller Gunnar "Nu" Hansen. Kan også bruges til en mindre skoleopgave om en af de portrætterede personer.

12 portrætter skrevet af journalisterne Kristoffer Hegnsvad og Brian Iskov. Bogen bygger på en aktuel portrætserie på DR. De 12 spændende udvalgte danske personligheder er i kronologisk rækkefølge: Knud Rasmussen, Niels Bohr, Karen Blixen, Carl Th. Dreyer, Liva Weel, Kaj Munk, Frode Jakobsen, Gunnar "Nu" Hansen, Jens Otto Krag, Tove Ditlevsen, Dirch Passer og Poul Borum. Borum (1934-1996) under karakteristikken "Den intellektuelle excentriker". En anden stor dansker med B er Bohr under overskriften "Atomet, bomben og håbet om fred". Der er digterpræsten Munk, frihedskæmperen Frode Jakobsen og den store visefortolker Liva Weel, der med et indsat citat af Axel Kjerulf fra 1942 karakteriseres som "En institution af saft og kraft, af salt og sødme i dansk humor." Det var også hende som sang "Glemmer du så husker jeg", og med denne dejlige portrætbog i hånden er der bestemt mulighed for at mindes 12 danske store personligheder.

Der findes biografier om alle de portrætterede, men bogen giver en fin første oversigt, og inspirerer måske til mere læsning.

Sympatisk portrætbog, der også beviser spændvidden i danske personligheder. Nok værd at huske på.


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 21 (2007)

af

af

Jannik Lunn

Årg. 153, nr. 21 (2007)



Informationer og udgaver