Ny Weldon i en lang række af grænseoverskridende, provokerende, eftersprugte bøger. Men hvad nu? Bogen er i 4 afsnit. Det første bskriver starten i den feministiske græsrodsgruppe, som driver det feministiske forlag Medusa. Tid: 1971. Sted: London. "De går ikke engang som rigtige mænd" - men de har de rigtige meninger. Hovedperson: gruppens konsensus og gruppepresset. 2. del: (magt)kampen for st skaffe sig plads til udfoldelse. Er det en sejr at anskaffe sig mand og børn? En af dem bliver dr.phil. "Hvad skader os mest - ubegavede mænd eller intelligente kvinder?" citat fra fakultetets dekan. 3. del: 1983. Kvinderne har opdaget deres stemme, deres historie, deres litteratur, Medusa går strygende. Saffron, 15 år, datter af Zoe, som skrev Medusas sællert, men begik selvmord, efterforsker energisk og uimponeret årsagen til moderens død. Den søsterlige bevidsthed trives i hoverende triumf over mændene. 4. del: Saffron, sidst i 20erne, stræbsom, energisk, egoistisk og hensynsløs er redaktør på et dameblad og kæmper for at få magten over forlaget Medusa - en kamp på mændenes præmisser. Bogen er en feministsatire - en sort galgenhumoristisk skildring af det virkelige livs magtkampe og kompromisser. Men få af personerne bliver andet end skitser og bogens tone er deprimeret, sarkastisk - personerne får ikke sjæl, liv og følelser, det hele er beregning. Jeg tror ikke den nye Weldon vil få den store interesse ud over en trofast skare af faste læsere.