Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Store monstre græder ikke


Beskrivelse


Lille monster er bedre end Store Monster til alting. Der gør Store Monster ked af det, men så foreslår lille monster, at Store Monster skal lære ham at svømme.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2008

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 5. maj 2008

Billedbog fra ca. 3 år egnet til emnearbejde i BH. om at være bedst til noget, om misundelse og om at vise følelser.

I 2004 udkom billedbogen Nej! sagde lilletrold med figurerne Lilletrold og Storetrold som hovedpersoner. Nærværende nye billedbog handler om de samme to trolde, men nu bliver de kaldt lille monster (stavet med små begyndelsesbogstaver) og Store Monster. Lille monster er bedst til alting, hvilket bringer Store Monster på grådens rand, men "store monstre græder ikke". Alligevel begynder Store Monster at græde, men så foreslår lille monster, at Store Monster skal lære ham at svømme, for det er han den bedste til, og så bliver han glad igen. Og hvis det skulle ske igen, at lille monster er bedst til noget, så er det fremover o.k., at Store Monster græder. Den nye bog af de 3 nordiske forfattere (Island, Sverige og Færøerne) minder i udseende om den første. De behårede monstre er udtryksfulde og optræder på en stiliseret baggrund, der kan minde om papirklip med relativt store ensfarvede flader og motiver på en hvid baggrund. Den korte, velskrevne tekst er sat med forskellige typografier, der afspejler ordene og er en integreret del af den enkelte sides grafiske udtryk.

Der findes en del billedbøger med de temaer, som denne bog handler om: At være bedst til noget, misundelse og at vise følelser Denne udmærker sig ved at være særdeles letforståelig for målgruppen, samtidig med, at den giver distance til emnet ved at lade personerne være monstre.

Alt i alt en appellerende og udmærket billedbog om misundelse og det at vise følelser.


Weekendavisen

d. 5. sep. 2008

af

af

Damian Arguimbau

d. 5. sep. 2008


Børn & unge

Årg. 39, nr. 18 (2008)

af

af

Vibeke Bye Jensen

Årg. 39, nr. 18 (2008)