Bøger / skønlitteratur til børn

Store Ulv & Lille Ulv


Beskrivelse


Billedbog. Store Ulv sidder under sit træ, en dag ser han en anden ulv nærme sig. Han bliver bekymret, om den anden ulv er bedre end ham, men da den anden ulv forvinder igen, ønsker Store Ulv at han skal komme tilbage. Så vil han være en bedre ven.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. dec. 2013

af

af

Henriette Olesen

d. 12. dec. 2013

Sød billedbog der henvender sig til børn i alderen 3-6 år om forskelligheder og venskab.

Store Ulv sidder under sit træ, hvor han altid har boet. En dag kommer Lille Ulv og sætter sig ved siden af. Store Ulv er først nervøs for, om Lille Ulv er bedre end ham selv. Dagen går, mens Store Ulv ser Lille Ulv an, men næste dag er Lille Ulv væk. Store Ulv kigger efter ham, venter på ham, og savner ham. Denne bog handler om at forme venskaber trods forskelligheder og acceptere hinanden. Tekstmængden passer fint til målgruppen, og illustrationerne underbygger handlingen i teksten. Illustrationerne er helsidet og farvestrålende, Lille Ulv og Store Ulv er ens tegnet bortset fra farve og størrelse. Læseren fornemmer tydeligt Store Ulvs savn, og venskabet mellem dem, da Lille Ulv vender tilbage.

Billedbogen kan sammenlignes med Luna og Lasse - sommetider er det fint at være lille af Lena Arro. I den bog fremhæver forfatteren fordelene ved at være henholdsvis stor eller lille.

En sød billedbog om venskab og ensomhed. God til en samtale om at acceptere hinanden trods forskelligheder.



Informationer og udgaver