Bøger / skønlitteratur til børn / dystopier

Storm - den sidste vogter


Beskrivelse


Astronauten Storm bliver tvunget til et liv som gladiator i en barbarisk fremtidsverden. For at redde kvinden Rødhår må han drage ud på en selvmordsmission. Rendyrket retro-science fiction for voksne og børn fra cirka 13 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2020

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 4. nov. 2020

Astronauten Storm bliver tvunget til et liv som gladiator i en barbarisk fremtidsverden. For at redde kvinden Rødhår må han drage ud på en selvmordsmission. Rendyrket retro-science fiction for voksne og børn fra cirka 13 år.

I forrige bind af "Storm" vågnede vores helt op i en dystopisk fremtidsverden fyldt med mutanter og barbarer. Nu bliver han sammen med kvinden Rødhår taget til fange, og Storm bliver optrænet som gladiator. Storm sendes ud på en håbløs opgave sammen med en broget flok af andre gladiatorer. Vejen mod målet er fyldt med fælder, monstre og mærkelig teknologi fra glemte tidsaldre. Serien blander barbarfortælling med science fiction. Dette er andet bind, og på bagsiden lover forlaget, at mindst 16 er på vej.

At "Storm" stammer fra 1970'erne kan ikke skjules i hverken tegninger eller fortællestil, men den er retro på en ret lækker måde. Tegningerne er den store attraktion: Miljøerne er interessante, monstrene er tilpas monstrøse, og farvelægningen er vild og iøjnefaldende. Der er måske ikke meget dybde i historien, men som heltefortælling af den gode, gammeldags slags er den ret ferm.

Tankerne falder på rumhelten over dem alle, Jens Lyn, men læsere af den klassiske vikinge/science fiction/fantasy-serie om helten "Thorgal" vil også nyde blandingen af genrer. Se fx Aniel.



Informationer og udgaver