Film / fiktion / tv-serier

Stormagasinet (Sæson 1)


Beskrivelse


Den unge Denise Lovett får job i dameafdelingen i varehuset The Paradise. Her bliver hun hurtigt varehusejeren og storcharmøren, Mr. Moray's kæledægge, fordi hun udviser et stort salgstalent.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2014

af

af

Jane Anja Ankerstjerne

d. 4. feb. 2014

Tv-serien henvender sig til et overvejende kvindeligt publikum, som holder af BBC's kostumedramaer. Kan dog også sagtens ses i selskab med den mandlige del af familien.

Den unge Denise Lovett kommer til byen, hvor hun har planer om at arbejde for sin onkel. Men da økonomien ikke er for god i onklens butik, må hun søge job i det overfor liggende varehus The Paradise. Her får hun et job i dameafdelingen og det viser sig hurtigt, at Denise har et kæmpe salgstalent, som de andre piger i afdelingen bliver jaloux over. Værre er, at varehusets ejer og damerne ven, storcharmøren Mr. Moray har fået et godt øje til hende og farvoriserer hende tydeligt overfor de andre. Tv-serien er baseret på romanen Au bonheur des Dames (Damernes paradis), af Émile Zola. Serien er lavet af Bill Gallagher, som er en erfaren mand indenfor tv-serier. Han har bl.a. også lavet Lark Rise to Candleford. Tv-serien har været vist på dansk under titlen Stormagasinet.

Tv-serien minder lidt om Matador hvor man også følger livet i en lille landsby med en lille tøjbutik, der konkurrerer mod en større overfor liggende tøjbutik. Andre britiske tv-serier der kan sammenlignes med denne er fx Downton Abbey og Lark Rise to Candleford. Desuden er der en karakter eller to som virker til at være taget ud af Charles Dickens' univers.

Tv-serien Stormagasinet er en skøn blanding af Matador, Charles Dickens og Downton Abbey. Der er hverken sparet på kostumerne, musikken eller romantikken.