Forfatteren til denne digtsamling (f. 1960) har skrevet digte til tidsskriftet Hvedekorn og debuterede i bogform med digtsamlingen Akut beslægtet i 1990. Denne nye digtsamling med deninspirerende og poetiske titel er inddelt i fire hovedafsnit. Den består af digte hvor rejsen, det fremmede, fortiden, det at høre til, kærligheden og dens negation er fremherskende temaer. Jeg vilgerne indrømme, at jeg er rigtig imponeret af denne bog. Digtene er gennemarbejdede, tankevækkende og vidner om erkendelser og iagttagelser iklædt poesiens og indlevelsens stærke, raffineretdesignede og mangefarvede kåbe. Det virker flot og indsigtsfuldt og rammer i flere tilfælde med styrke og stor sandhedsværdi. Digteren færdes i et stort rum og sætter strøm til mange associationer.Originalt i tanke, billede og sprog. Rytmisk i den forstand, at tempoet følger digtets indhold som en slags indre temperament. Tilgængeligheden er som en syntese mellem det enkle og det komplekse.Det være her ment som etadelsmærke. Ophavsmanden er værdig til betegnelsen digter. Samlingen ville kunne blive efterspurgt, hvis lånerne blev gjort bekendt med dens kvalitet.