Film / fiktion

Stormfulde højder


Beskrivelse


Den tidløse fortælling om kærligheden og passionen mellem Heathcliff og Cathrine, der tvinges til at leve adskilt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2017

af

af

Henriette Olesen

d. 31. maj 2017

En af vor tids største kærlighedshistorier, skrevet af Emily Bronte, filmatiseret i 1939 med Laurence Olivier og Merle Oberon.

Historien om Heathcliff og Cathrine, der trods en dyb og altopslugende kærlighed til hinanden, er tvunget til at leve adskilt. Cathrines far tager Heathcliff til sig som barn, og Heathcliff og Cathrine vokser op sammen, men da faren dør, tvinger Cathrines bror Heathcliff til at bo og arbejde i stalden. De to er nu delt af en klasseforskel, der ikke kan overvindes. Cathrine tvinges til at gifte sig med den rige aristokratiske nabo, og Heathcliffs sind formørkes, og han forsvinder. Flere år senere kommer han tilbage, nu som en meget rig mand, stadig besat af Cathrine. Denne udgave er den helt gamle klassiker fra 1939 i sort/hvid.

Bogen og ikke mindst filmen har klassikerstatus, og de fleste kender til historien om Heathcliff og Cathrine. Den altopslugende kærlighedshistorie om de to mennesker, der ikke må få hinanden, går aldrig af mode og er filmatiseret i utallige udgaver.

Den seneste filmatisering af Stormfulde højder kom i 2010 Stormfulde højderStormfulde højder (Ved Andrea Arnold).