Med et stigende antal jægere og jagtlejernes himmelflugt er der mulighed for at jagten i områder med fri jagtret - f.ex. kystområderne - vil få et opsving. Derfor hilses denne introduktion tiljagten fra pramme i fjorde og vige - aspekter ved strandjagten - velkommen. Efter en god og almen introduktion til jagt beskrives K.W.'s (kendt som skribent ved Jagt og Fiskeri) erfaringer medtilsyneladende alle sider af denne jagtform: udstyret (forskellige typer pramme, lokkefugle m.v.) sættes i sammenhæng med jagtmetoderne og vildtarterne på samme praksisbetonede måde, som kendes iandre Skarv-bøger. Gode fotos bidrager til den gode fremstilling, hvis eneste mangel synes at være en uddybning af de lovbestemmelser, der er knyttet til denne jagtform og som ikke umiddelbartvirker letforståelige. I 1976 udkom H. Kørvel: Jagt ved strand og på hav, som omfatter flere emner, der ikke findes behandlet andre steder i nyere tid, og således slet ikke er overflødig.Lovstoffet heri (især på side137-140) er dog forældet, men det må være et skøn om kassation af bogen er nødvendig, da alle jægere bestemt må være klar over, at der er kommet ny jagtlov siden.