Bøger / faglitteratur

Stressnavigation for mænd : på vinderkurs mod identitet og mandighed


Beskrivelse


Om stresshåndtering for mænd, og om hvordan man ved hjælp af livstilsændringer og vindermentalitet kan overkomme livets stressende udfordringer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2014

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 3. juni 2014

Bogen henvender sig i første række til stressramte mænd, i anden til risikogruppen og pårørende.

Forfatteren er klassisk filolog og coach, og bygger på at mange af nutidens mandeidealer stammer fra oldtidens helteforestillinger. Bogen forsøger at komme bag om paradokset at vores viden om stress og behandlingen af den er ganske omfattende. Der er bare ikke nogen som tager konsekvenserne. Derfor griber bogen også fat i en mentalitetsændring. Giftig stress ses som en naturlig reaktion på en unaturlig overbelastning og en reaktion på psykologiske og social forstyrrelser. Der er stor forskel på mænd og kvinder. Rådene er fx mindfulness og meditation styret via stressnavigation. Det videnskabelige materiale er især biologisk og neurologisk og hidrører dels fra en halv snes værker af anerkendte (amerikanske) stressforskere, dels fra artikler, internetdokumenter mv. Bogen er let forståelig, men noget omstændelig pga. de mange detaljer. Sproget er til tider billedrigt. Bogen er illustreret med diagrammer og figurerer.

Stress - årsager og behandling - har affødt snesevis af titler alene inden for de seneste 5 år, heriblandt forskningsbaserede og populærvidenskabelige selvhjælpsbøger og om privat- og arbejdsliv. I forhold til disse er der måske ikke så meget nyt i nærværende bog, men den adskiller sig ved at inkludere indholdet i mange af de øvrige med specielt fokus på manden.

En grundig dokumenteret og også mentalt dybtgående selvhjælpsbog med tryk på mandlige aspekter ved stress.