Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Striber, striber, striber


Beskrivelse


Billedbog. Zeb, den lille zebra, er ved at være træt af striberne i zebraflokken, og tager ud på savannen, for der må være noget større og bedre end bare striber. Han møder bl.a. myreslugere, løver og elefanter, inden han finder meningen og hans egen plads på savannen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2009

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 17. mar. 2009

Billedbogen egner sig til oplæsning og samtale, om temaet; at finde sig selv, med børn fra 4-7 år i hjemmet, daginstitutionen og indskolingen.

Det er en klar og enkel historie, fortalt i et roligt, logisk og velfungerende sprog. Det er en alvidende fortæller, der følger Zeb. Illustrationerne er usædvanlig smukke og æstetisk afstemte i forhold til billedbeskæring, som bogens lidt højere format end bredden normalt udløser. Det udnyttes i opslagene, hvor billedrammen har en bred hvid margen hele vejen rundt, som fx brydes af en hale eller Zeb på vej ind i billedet. Farverne er varme og klare. Figurerne er udtryksfulde med et vist glimt eller humoristisk udtryk ofte, og hele billedsiden virker dynamisk. Satsen er tydelig og klar på næsten alle sider, på nær et. Bortset fra den detalje, er det smukt boghåndværk, gennemført og ganske helstøbt. Forside og bagsidetekst fungerer godt og dækkende for indhold.

Umiddelbart kom jeg først til at tænke på Jan Mogensens billedbøger med dyrefortællinger, bl.a. Kipling historier, men forfatter og illustrator har også lavet 3 andre dyrefortællinger sammen, fx Pibetrolden, 2007. Birde Poulsens illustratorstil har isoleret set hidtil haft meget til fælles med Ursula Seebergs, men skiller sig her lidt mere ud bl.a. på grund af farverne og billedbeskæringerne, der bl.a. tilføjer dynamik.

En vellykket og fin billedbog, bl.a. til gode oplæsningsstunder og god dialog på lige fod med fx Jan Mogensens billedbøger i daginstitution og indskoling.


Berlingske tidende

d. 5. juni 2009

af

af

Kari Sønsthagen

d. 5. juni 2009


Kristeligt dagblad

d. 27. juni 2009

af

af

Sara Nørholm

d. 27. juni 2009



Informationer og udgaver