Bøger / skønlitteratur / roman

Stride slægter


Beskrivelse


Roman om generationsmodsætninger i et par rige gårdmandsfamilier. Stridens æble er de unges ret til at overtage gården, gifte sig af kærlighed og i det hele taget bestemme selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Birgitte Goldberg

d. 19. dec. 2018

Bogen skildrer generationsmodsætninger i et par rige gårdmandsfamilier. De gamle vil arrangere ægteskaber fordi det giver penge i kassen, de vil bo på gården sammen med de unge de vil bestemme, de vil fastholde klasseskel. De unge vil gifte sig af kærlighed, de vil ikke bo sammen med de gamle, de vil overtage gården, sønnen i denne bog vil giftes med en husmandspige - og det bliver han også til slut. Lars Nielsen deltog selv aktivt i det lokale politiske liv og skrev sandsynligvis sine bøger for at påvirke og ændre holdninger. Som Københavner skal jeg ikke kunne sige, om de emner han behandler har nogen aktualitet i dag. Men han må have ramt den rigtige tone handlingsmæssigt og sprogligt for hans bøger er indtil nu solgt i 1 mill. eksemplarer. Personligt kan jeg bedre snuppe Lars Nielsens samfundsholdning end Morten Korch's naive lykke-univers. Men selve læseprocessen er ikke nogen nydelse.